New Zealand ligger i Stillehavet på den sydlige halvkugle, og er opkaldt efter den nederlandske provins Zeeland. De polynesiske nybyggere ankom til New Zealand imellem det 13. og 15. årh., og...
Vis fakta
New Zealand ligger i Stillehavet på den sydlige halvkugle, og er opkaldt efter den nederlandske provins Zeeland. De polynesiske nybyggere ankom til New Zealand imellem det 13. og 15. årh., og etablerede den maorianske kultur. Senere i historien var landet under britisk styre, men løsrev sig fra Storbritannien i 1907. Som Australien har landet stadig Dronning Elizabeth II som statsoverhoved. New Zealand er et rigt og fremgangsrigt land, hvor maorier og europæiske efterkommere lever side om side. I syv år – frem til 2007 – var Georgina Beyer verdens første transseksuelle folketingsmedlem. Landets Pride-festival hedder Hero, og afholdes i februar/marts. Homolivet er koncentreret omkring den største by Auckland, herefter kommer hovedstaden Wellington og dernæst Christchurch. Rundt om i landet finder du desuden homo-ejede Bed & Breakfast. Tag dig tid, og rejs rundt i landet med den mageløse natur. Hvis du har svært at forestille dig New Zealand – så tænk på naturscenerne i Ringenes Herre-triologien, som blev indspillet her i landet.
Fakta:
Indbyggertal: 4 050 000
Sprog: Engelsk, maori
Areal: 268 680 km²
Valuta: Newzealandsk dollar
Regeringsform: Demokrati, Konstitutionelt monarki
Telefonkode: +64
Tidszone: GMT +8 til +12